Prædikestolen, der er fra 1590’erne, minder om dem i Kollerup og Arup. Ligesom i Arup har den udskårne evangelistsymboler med evangelistnavnet i et bånd. Hængestykkerne med englehoveder går også igen. Lydhimlen med due er fra begyndelsen af 1800-tallet.