Tømmerby kirke: Romanske billedsten
Basilisk. Ordet kommer af det græske ord basileus, der betyder konge. Basilisken er slangernes konge, altså djævelen selv. Den kommer af et haneæg, der er ruget ud af en tudse. Den er oprejst og har et hanehoved med kam, skællet krop, vinger, to ben og dragehale. Den dræber ved sin stank og sin ånde.
Mandshoved. Det er gådefuldt, hvad mandshovederne skal betyde. De findes på en lang række kirker i Nord- og Vestjylland. Alene i det gamle Thisted Amt findes 14-15 eksempler.








