Hundborg kirke: Altertavle
Altertavlen er skåret af Søren Pedersen, Horsens, i 1691. Søren Pedersen menes at være elev af den store mester Peder Jensen Kolding, der havde et værksted i Horsens. Altertavlen er en kopi af den altertavle, som Peder Jensen Kolding skar til Jannerup kirke 1648.
Giverindskriften lyder sådan her:
»Denne altertafle hafver præsten til disse meenigheder Oluf Nielssøn Hosum og hans hustru Maren Jensdatter Holst ladet på eegen bekostning år 1691 giøre og 1692 stafere. Det er alt kommet af dig, og af din haand, hafver vi gifvet dig det. 1. Pet. XXIX. Derfor ikke os Herre, ikke os, men gif dit nafn ære. Psalm. CXV, 1.«
- Pelikanen, der mader sine unger med sit eget blod er en allegori på Kristi død og opstandelse.
- Fugl Fønix er en allegori på opstandelsen. Den bygger sig en rede af vellugtende urter og brænder sig selv op, men opstår af asken på den tredje dag.
