Aalborg StiftKirkerHjardemål Klit kirke › Engelsk grav
Feedback

Hjardemål Klit kirke: Engelsk grav

M.A. Butler var navigatør på et fly, der var på togt den 8. juni 1940. Det skulle følge den tyske krydser »Scharenhorst«. Det kom til et slag mellem det britiske hangarskib »Glorious« og destroyerne »Ardent« og »Acasta«. De tre britiske skibe sank, og flyet blev skudt ned. Den fire mands besætning på flyet omkom. To blev aldrig fundet, men det fjerde besætningsmedlem drev i land i Norge og ligger begravet i Haugesund.

M.A. Butler blev begravet den 27. august 1940. Af hensyn til besættelsesmagten satte man kun et simpelt trækors på graven. Den nuværende mindesten er rejst efter befrielsen. M.A. Butlers mor har siden været på besøg i Hjardemål Klit, hvor man holdt en mindesammenkomst med den lokale befolkning.

»Scharenhorst« gik til angreb på en britisk beskyttet konvoj på vej til Murmansk i julen 1943, men blev angrebet af det britiske slagskib »Duke of York« og sank den 26. december 1943 i farvandet ud for Nordkap. 1932 besætningsmedlemmer omkom, mens 36 blev reddet.

En detaljeret beretning findes på www.scharnhorst-class.dk