Aalborg StiftKirkerYdby kirke › Historie
Feedback

Ydby kirke: Historie

Kor og skib er opført af granitkvadre i romansk tid. Koret er antagelig opført som det første før resten af kirken. Nordvinduerne i skibet er oprindelige. Syddøren blev benyttet endnu o. 1870.

Tårnet er opført o. 1500. Det er forneden opført af kvadersten derover af munkesten.

Våbenhuset er af samme alder som tårnet. Kun våbenhuset blev ikke hærget af en stor brand i 1742. Dør og vinduer er fra 1929.

Et sakristi på korets nordside stod endnu i 1769, men er nedrevet senest 1794. Under sakristiet har der været en gravkælder.

Lige nord for koret ligger en stor gravhøj fra oldtiden.

Kirken var i 1726 ejet af Peder Nielsen Moldrup, Vestervig, og var i privateje, til den overgik til selveje den 1. januar 1911.

Klokken er støbt af De Smithske Jernstøberier, Aalborg. En tidligere klokke, der ikke findes længere, bar indskriften: »Til din pris, Herre, lad mig lyde Og mange til dit hus indbyde. Søbt i året 1850 af P.P. Meilstrup i Randers.«