Aalborg StiftKirkerVestervig kirke › Stenbilleder m.m.
Feedback

Vestervig kirke: Stenbilleder, portaler og søjler

»Vestervigs Vartegn« blev stenen tidligere kaldt. De to øverste hoveder er menneskehoveder, mens de to nederste er djævleagtige masker eller fabelvæsner. Den ene rækker tunge ad beskueren. Den andens tunge er tvedelt og fortsætter i ranker, der ender i treblade. En vingeløs drage i stenens højre kant og en anden med hovedet nedad mellem de to menneskehoveder.

Tympanon over præstedør i korets sydvæg. Den stammer muligvis fra Skt. Thøgers kirke.

Liggende løve på korets sydøstlige hjørne.

Nydannet kapitæl fra rekonstrueringen af apsis 1917-21.

Søjlebase i apsis.

Soluret blev fundet ved ombygningen af kirken i 1917 og sidder således ikke på sin oprindelige plads. T (Tertia) betyder den 3. time (kl. 8 om morgenen). S (Sexta) er den sjette time (kl. 11). Et lille kors angiver middag. N (Nona) er den niende time (kl. 14).
Soluret er samtidig med tiden for kirkens opførelse og anses derfor for at være et af de ældste kirkelige solure i Nordeuropa.

Et magert rovdyr med tungen ud af halsen. Det er umuligt at afgøre, om det er en løve eller en ulv eller en hund.

Tympanon med Majestas Domini over kirkens rekonstruerede syddør. To engle bærer en mandelformet glorie (mandorla) med den tronende Kristus. Højre hånd er løftet til velsignelser, mens han holder en bog (Ordet) i den anden hånd.

Den rekonstruerede syddør.

Gravskrift i kvadersten. På stenen står der + VIII : idus : martii : o(biit) : Finbogh : sacerdos – »Den 8. marts døde præsten Finbog« Desværre er der ikke noget årstal, men stenen antages at være fra slutningen af 1100-tallet.

Vestportalen, som er kirkens hovedindgang, er rekonstrueret 1920.

Tympanonfelt over vestportal med kors og alfa og omega. Bogstaverne er byttet om.

Mindesten fra ombygningen 1920.