Vestervig kirke: Kisteplader og kistebeslag

På østvæggen i nordre sideskib hænger en tavle med kisteplader og kistebeslag fra slægten Moldrup. De er af bly og helt ulæselige, men teksten på de to er bevaret i gamle optegnelser.

På pladen længst til venstre står der:

Her hviler en udmatted Krop
Assessor Peder Molderop,
Til 14 Børn Fader.
Paa Westervig den Første var,
Som Stamme-Faders Navn bar,
Til Tiende efterlader
Sex Børn, som ere levende
Og Børne-Børn 8 gange 3,
Her ender sin Dage,
Da han var firsindstive Aar
Og sex dertil af Verden gaar
At himlens Sødhed smage.
Født i Mollerup 1651 d. 7. Nov., død på Westervig 1737 d. 20. Nov.

På den ovale plade står der:

Frue Mette Marie Lucie Moldrup [Datter af] Major Johan Moldrup og Catharina Elisabeth de la Mare [Født] paa Bjellerup Ladegaard ved Randers 10. [April 1738] gift …lund 8. Maj 1762 med Etatsraad Peder Moldrup … 11 Børn, deraf fem sønner og to Døtre [døde] … fire Døtre … Efterlevende … dyrebare moder … langvarig Sygdom 24. … 17…

På pladen til højre kan kun læses navnet »Johan Moldrup«

Kistebeslag for Gerhard Irgens monteret på træplade ophængt på vestvæggen i søndre sideskib:

Her under hviler
Den Ædle oc WelbÿrDige nu Salige
Gerhard Irgens von Wester Wich
Barneføe udi Kiøbenhafn den 2 April
Aar M.D.C.X.V.I.I.
Faderen War
Den Welædle oc Welbyrdige nu Salige
Jochum Irgens
Til Westerwig.
Moderen
Den Welædle og Welbÿrdige Frue,
Frue Cornelia Bickers
Som efter at denne hendes Søn udi hans Aler 32 Aar
Christelig og salig udi Herren hensof i Kiøbenhafn
Aar M.D.C.X.C.V.I.I.I. den 3. December.
hafver ladet ei allene denne hans Jordefærd beskikke.
men endoc Legemet til Westervig transportere.
Wil du dig speile her, Som gaaer forbie oc spanker.
D stille holt oc læs, du faar vel andre Tanker.
Naar du betragte vil hvad Døden retter an.
Som skaaner ingen Aar, ia fælder hvo han kan.
Her nedlagt [er] en Søn, hvo tenkte wel han skulle.
Før Moderen bort døe, men Gud det alt til fulde.
Beskicked hafde saa, derfor han toeg ham bort.
Til Himmels Glæde han misunde vi ei stort.
Hans Død er worden Liif. Hans Liff er uden Lige.
Hans Nafn nu skrefved staar i Engler-Skarers Tal,
Som siunger for Guds Stoel, oc hannem prise skal.

Kisteplade for Joachim Irgens på nordre sideskibs vestvæg. Teksten er på latin og følger nedenfor i dansk oversættelse:

Hic requiessunt ossa
viri
nobilissimi & amplissimi
Dn. Joachimmi Irgens von Westerwiik
nati in urbe holsatiæ Itzehoe, anno 1611 die 19 maji.
Parentibus honestissimis paterei fuit Henricus Geor,
ch mercator celebris matrem habuit. F. Charinam fru,
chtnichts, aparentibus bene et pie ducatus ano 1625 AD
variam experientiam sibi acquirendam, exteras nationes
in visere coepit, his peregriantionibus feliciter eluctat,
anno 1634. Gloriosissimæ memoriæ Christian IV regis
Daniæ et Norvegiæ factus est cubicularius, cui
officio cum insigni cura atque industria præfuit
usque ad annum regis fatalem. 1648. Interia res
fidelitate perspecta ipsius amore incitatus, cog.
nomen Iurgens in Irgens mutavit. Anno 1656. Die 12
Decembris. Iniit matrimonium cum nobilissima et lec
tissima virgine Cornelia Bickers Viri obilissima ampl-
issimi atque. Consultissima dn. Doet. Andreæ Bickers,
consulis Amstel. Odanensis celeberimi atque nobilissi-
mæ oc amplissimæ matronæ Chatarinæ Tengnagels, filia
dilectissimæ, ex qua quinque filios suscepit, quorum
tres prioresultimusque natu cum matre, patrisunt
superstites anno 1674, ob magna etexima sua in reg-
na Daniæ et Norvegiæ merita, a serenissimo Daniæ et
Norvegiæ rege heriditario Christiano V. nobilitate donat,
insigne Irgens von Westerwiick obtinuit mortuces est ano
1675. Die 29 augusti, hora noctis 12 satur. Huius vitæ
mortalis spatio 64 annorium, 3 mensium, et 10 dierum
confectæ, superstites ita alloquitur.
Vixi aliis nunc vivo mihi, quia reddor u[t] hospes
coelo, quo requies, deliciumque mi[hi] est
vixi homini, nunc vivo deo, terrenaquee…e…es
dico aliis coelum cupit, ille sapit.

»Her hviler benene efter den meget fornemme og ædle mand Hr. Joachim Irgens von Westervig, født i byen Itzehoe i Holsten år 1611 den 19. Maj af de bedste forældre. Hans fader var den ansete købmand Heinrich Jürgens, hans moder F. Chatharina Fruchtnichts. Da han var blevet opdraget godt og fromt af forældrene, begyndte han i 1625 at besøge fremmede lande for at vinde ny og større viden. da han lykkeligt havde afsluttet sine rejser i det fremmede, blev han i 1634 kammertjener hos Danmarks og Norges mindeværdige konge Christian den Fjerde. Dette embede bestred han med meget stor omhu og energi lige til kongens skæbneår 1648. Da kongen imidlertid havde lært hans troskab at kende, blev han tilskyndet af sympati til at ændre hans navn Jürgens til Irgens. Den 12. Dec. År 1656 indgik han ægteskab med den meget ædle og udvalgte jomfru Cornelia Bickers, den højtelskede datter af den meget fornemme, ædle og lærde borgmester i Amsterdam herr doctor Andreas Bickers og hans meget fornemme og ædle hustru Chatarina tengnagels. Med hende fik han fem sønner, hvoraf de tre ældste og den yngste tillige med moderen overlevede faderen. For sine store og fremragende tjenester mod Danmarks og Norges riger blev han i 1674 adlet af hans Højhed Danmarks og Norges Arvekonge Christian den Femte under navnet Irgens von Westervig. Han døde den 29. Aug. År 1675 kl. 12 nat, mæt af dette dødelige liv, der sluttede efter 64 år, 3 måneder og 10 dage.
For andre har jeg levet – nu lever jeg for mig selv,
fordi jeg modtages som gæst
i Himlen, hvor der venter mig fred og glæde.
For mennesket har jeg jeg levet – nu lever jeg for Gud, og det jordiske […]
Jeg siger til andre: Den, (der) begærer himlen, han er viis.«