Aalborg StiftKirkerHvidbjerg kirke › Prædikestol
Feedback

Hvidbjerg kirke: Prædikestol

Om dyderne anfører Danmarks Kirker kort (s. 581), at symbolerne ikke stemmer helt overens med de gængse, men der gøres ikke noget forsøg på nogen bestemmelse. Derfor er der en smule usikkerhed med den ovenfor anførte bestemmelse af de syv dyder. – Dyderne er anbragt mellem storfelterne. De er alle udført som hermelignende figurer med undtagelse af troen, der er i hel figur.

De nederste smalfelter har været fyldt med snitværk. Kun adelsvåbnene for Sparre-Kaas og Vestenie er bevaret. Englehovederne under hjørnerne er nye.

Prædikestolen gennemgik en hovedreparation i 1932, men man bibeholdt stafferingen fra 1711. På en kvittering for betaling for arbejdet skriver Thøger Thrane: »Kost hos bemeldte Sognepræst for mig og min Kammerat Anders Eskildsen [Gundal] i de 7 Ugers Tid, vi ved Arbejdet har været.«