Hørdum kirke: Thorstenen m.m.
Sten i våbenhuset
Thorstenen blev fundet ved en udgravning til tårnet i 1954. Stenen fungerede som nederste trin i en trappe og lå med billedsiden nedad. Motivet er Thor, der fanger Midgårdsormen. Han måtte lægge så mange kræfter i, at han trådte gennem bådens bund. – Litteratur om Thorstenen: Johannes Brøndsted: “Thors fiskeri”, artikel i Nationalmuseets Arbejdsmark, 1955, s. 92-104. – Søren Nancke-Krogh: Stenbilleder i danske kirker, 1955.


