Heltborg kirke: Kor og altertavle
Altertavlen, der er fra begyndelsen af 1600-tallet, anses for at være udført af Tømmerby-snedkeren. Den er beslægtet med altertavlen i Vester Torup. Malerierne, der er fra 1718, er samtidige med prædikestolens malerier. I 1884 blev altertavlen kasseret og gemt væk på loftet, men fundet frem igen og restaureret i 1933-34.
Alterbordet er af nyere dato og beklædt med træpaneler.
Alterstagerne er fra 1625-50.
