Aalborg StiftKirkerBedsted kirke › Døbefont
Feedback

Bedsted kirke: Døbefont

Fonten er en variant af tybotypen. Kummens profilering minder om den firkløverformede kumme i Snedsted, hvor profileringen er flyttet ned midt på kummen. En afvigelse fra den sædvanlige form ses også på foden, hvor den nederste rundstav er kraftigere udformet end sædvanligt.

Fontehimlen er fra o. 1700. Indenfor volutbøjlerne ses Johannes, der døber Jesus. På hjørnerne på gesimsen er anbragt englehoveder. På gesimsen står der: »Daaben er en goed Samvittigheds Pacht med Gud formedelst Iesu Christi Opstandelse. 1. Pet. 3,21«. Fontehimlen er istandsat i 1925 samtidig med altertavlen.

Dåbsfadet er produceret i Nürnberg o. 1575. I bunden ses Mariæ Bebudelse.