Vejerslev kirke: Historie
Kirken består af skib, kor og apsis, der alt sammen er tidlig romansk – o. 1100, mens tårnet er fra o. 1400. – Dobbelvinduerne i sydsiden stammer fra en stor restaurering i 1902-03. Vinduerne i nordsiden (herunder) er oprindelige. Der er ingen våbenhus. Ved den nævnte restaurering blev der lavet en indgang gennem tårnet.
Klokken, der var middelalderlig, er omstøbt i 1879. Den gamle klokkes indskrift er overført på den nye: “I Herrens år 1516, da fader i Kristus, Niels Stygge, var bisp i Børglum, hr. Magister Morten, hr. Mads Krabbe provst på Mors, blev denne klokke omstøbt til Sct. Peters ære.”
Mads Krabbe stammede fra Vejerslevgård i sognet. Broderen Morten var en af Niels Stygges betroede medarbejdere. I 1532 blev han udnævnt til kansler i Norge og blev præst ved Mariakirken i Oslo.
Kirken tilhørte kronen fra reformationen frem til 1722, da den blev tilskødet Peder Wandborg, Lemvig. Den blev selvejende 1. juli 1939.
Murværket
En usædvanlig figur er anbragt på korets østgavl lige over apsis. Den kan ligne en hest, men det er usikkert, hvad den skal betyde. Den kan lede tanken hen på lignende gavlfigurer på norske stavkirker, men intet er sikkert.
Apsis har to halvsøjler, og midt imellem de to anes det oprindelige apsisvindue. Apsis afsluttes foroven under taget af en buefrise med figurer, der er tolket som evangelistsymboler.
Norddøren er tilmuret, men rundbue og karmsten er bevaret.
På sydmuren under vinduet findes nogle sorte spor efter en ildebrand 1790.