Aalborg StiftKirkerBiersted kirke › Kalkmalerier
Feedback

Biersted kirke: Kalkmalerier

Oversigt · Historie · Skib · Kor · Døbefont · Prædikestol · Kalkmalerier · Legat · Fattigblok · Gravsten

De to kalkmalerier med scener fra Jesu lidelseshistorie findes på skibets nordvæg. Det ses tydeligt, at de er ældre end hvælvingerne, da skjoldbuerne skærer gennem billederne.

Kalkmalerierne er fra slutningen af 1300-tallet. Kalkmalerier fra den periode er yderst sjældne i Jylland, men forholdsvist almindelige på Sjælland. Ifølge Peter Pentz: Dronningens alterstiftelse, i: Danske Kalkmalerier. Gotik, Nationalmuseet, 1985, har der været anvendt samme forlæg som i Skørping kirke.

Rosetter, cirkelornament med ribbebemaling findes i koret. De er ifølge Niels M. Saxtorph, Danmarks kalkmalerier, 1997, s. 181, malet »på den lette “østjyske” manér, som ellers ikke ses nord for Limfjorden.«