Aalborg StiftKirkerVesterø kirke › Kalkmalerier
Feedback

Vesterø kirke: Kalkmalerier

Kalkmalerierne findes alle i koret, der har krydshvælv. De er antagelig udført i perioden 1500-1536 og tilhører den store gruppe, som kaldes Sæbyværkstedet. Dette værksted er repræsenteret i Sæby, Dronninglund, Vrå, Budolfi (med links til alle værkstedets kirker), Nibe og Rolfstrup (Halland). Motivmæssigt er værkstedets arbejder meget bredt. Det er derfor stilistiske detaljer, der binder gruppen sammen som f.eks. “paletten”, de farvede felter på ribberne, ansigtstræk, ensartet udformning af markblomster og træer, krydsskravering af jordoverfladen og trøornamentik, der bl.a. består af roser og forskellige former for stjerner.

Alle fire kapper fremstiller de hellige tre konger: Baltasar i nordkappen, Melchior i østkappen og Kaspar i sydkappen. I vestkappen ses kongernes tilbedelse af barnet.

I fligene findes en række motiver uden forbindelse til hovedmotivet – bl.a. svikkelhulsfigurer. Grisen med armbrøst minder i høj grad om en tilsvarende gris i Nibe kirke, men det er også oplagt at tænke på den lutspillende gris i Vrå.

Motivet som sådan indgår ofte i billedserier, der fremstiller Jesu fødsel. Men det er enestående, at motivet er så udbredt som her. Det har tilmed fået den vigtigste plads i kirken: i koret. Også i Sæbyværkstedets sammenhæng er motivet enestående, da det ikke forekommer i andre af værkstedets udsmykninger.

Kongerne kommer ridende med et stort følge. I spidsen rider herolder med blæseinstrumenter til at spille fanfarer. Hver konge følges af en person, der bærer en standard med kongens navn på flagdugen.

I vestkappens nordside ses Maria med barnet. Bag dem sidder Josef, der er fremstillet som en gammel mand. Over dem ses Betlehemsstjernen. Foran Maria med barnet knæler den ældste konge, idet han rækker sin gave frem: en pokal fyldt med guld. En tjener holder hans krone imens. Bag dem – længst til venstre – står de to yngre konger.

Eva Louise Lillie foreslår følgende tolkning af motivet – s. 38 i nedennævnte aritkel:

“Samtidig viser scenen os de jordiske kongers hyldning af den himmelske konge, Kongernes Konge, med den deraf følgende erkendelse af Kristi guddommelighed.

Mig bekendt er der ikke knyttet nogen speciel udlægning til Kongerne på rejse, men da de tre konger er også et billede på Treenigheden, og den opmærksomhed, som fremstillingen er blevet til del både ved sin fysiske udstrækning og sin placering, kunne tale for, at det er denne betydning, der ligger gemt i motivet.

Det er altså muligt at opfatte udsmykningen i Vesterøs kor som et billede på Treenigheden og Kristi guddommelighed, en opfattelse, der næsten kan siges at blive fuldendt gennem altertavlens fremstilling af Kristus som Salvator mundi.”

Kilde: Eva Louise Lillie: Lærdommens billeder. Sæbyværkstedets udsmykninger i fem nordjyske kirker. Kirkehistoriske Samlinger 1988, s. 33-83.