Hirtshals kirke: Omkomne
På foranledning af Hirtshals Fiskeriforening, Fiskeriforeningen af 1940 og Hirtshals Marineforening blev der i 1951 opstillet en mur til minde for fiskere og søfolk, der er omkommet på havet. I 1989 blev mindesmærket flyttet til sin nuværende placering.
På den store sten i midten ses et relief med en dreng, der lægger en buket blomster. Under relieffet står teksten: »Til minde om Jer – som blev derude«
På de øvrige sten står navnene på 51 mænd og 1 kvinde, der alle har mistet livet på havet. Den første er fra 1905 og den sidste fra 1985.
