Aalborg StiftKirkerEmmersbæk kirke › Historie
Feedback

Emmersbæk kirke: Historie

Oversigt · Historie · Skib · Kor · Døbefont · Prædikestol · Lysglobe · Kirkeskib · Kors

Allerede i 1960 opstod tanken om en kirke i Emmersbæk. Det var dog først i 1972, man kunne tage en vandrekirke i brug, der tidligere havde stået i Skalborg. I de samme år blev der anlagt en kirkegård. 10 år senere – 11. september 1982 – blev grundstenene nedlagt af biskop Henrik Christiansen, borgmester Knud Størup og menighedsrådsformand E. Engel Jensen. Dokumentet blev lagt i en beholder af bly sammen med et sæt danske mønter årgang 1981 samt en fotokopi af menighedsrådets forhandslingsprotokol, hvor beslutningen om kirkebyggeriet er indført.

Arkitektfirmaet Friis & Moltke, Århus, har tegnet kirken.

Ved kongelig resolution fik Emmersbæk kapel og menighedshus, som det hed indtil da, godkendelse som kirke med navnet Emmersbæk kirke.

Kirkeklokken er støbt i Holland og bærer indskriften: “Ære være Gud i det højeste og på jorden fred i mennesker, der har hans velbehag.” (Luk. 2,14).