Bjergby kirke: Historie
Bjergby kirke er en middelalderkirke antagelig opført en gang i 1100-tallet. Kirken består af skib og kor og et senere tilbygget våbenhus.
Vestgavlen er ommuret af Pors Munk og Else Johanne Seideling, ejere af “Odden”, i 1781.
Østgavlen bærer årstallet 1772 samt initialerne C R (Christoffer Rugtved) og E J S (Else Johanne Seidelin). Det er ejere af “Odden” i annexsognet Mygdal.
Ved et kirkesyn den 13. april 1637 blev flere store mangler påpeget: blytaget, loft over skib og våbenhus, den søndre kirkedør og stolene.
Den 25. september samme år blev der afholdt et nyt syn. I protokollen kan man læse: “Forgangen sommer var kirken nedfalden og blev opmuret igen. Der skulle nu laves store låse til alle stenterne, for at ikke kvæget skulle komme ind på kirkegården.”



