Skt. Catharinæ kirke: Branden 1793

Det var Kl. 11 om Natten mellem Pinselørdag og Iste Pinsedag den 18. og 19. Maj 1793, at der opkom Ild i et Hus, der laa i den nordre Ende af Algade (den nuværende Nørregade). Det blæste en stærk Storm fra NordNordvest og Ilden bredte sig med rivende Hurtighed. I Løbet af en god Time var de smaa lave Bindingsværkshuse med Straatag, der laa langs med Algades vestre Side lagt i Aske. Hele Lille Kirkestræde gik med i Løbet, og Flammerne fra det mægtige Baal bøjedes af Vinden ind over Kirkegaarden og Kirken. Kirken var dengang tækket med Bly, og dette begyndte at smelte i den stærke Hede, og snart løb det smeltede Bly ned af Taget ligesom Regnvand under en Skylregn, nu antændes ogsaa Tagværket, der helt brændte, ligesom ogsaa Døre, Vinduer og delvis Kirkens Indre ødelagdes.

Kirken havde lidt meget, selvom Murene og delvis Hvælvingerne havde modstaaet Brande, men heldigvis var den brandforsikret. Kirkeværgen, Købmand Niels Andersen Riis lod optage er foreløbigt Syn, der viste, at Skaden var ret betydelig. Angaaende Kirkens Genopbyggelse rejste der sig en mægtig Strid vedrørende forskellige Forhold, mod hvilken den strid, man for et Par Aar siden havde mellem Tilhængerne af Kirkens Udvidelse og de, der ønskede en helt ny Kirke, var for intet at regne. Man maatte saaledes lade optage Syn over Brandskaden ikke mindre end tre Gange. Under disse Forhold trak Genopbyggelsen i Langdrag,

Omsider fik man dog fat paa Arbejdet, det blev liciteret ud for 5250 Rigsdaler, og Kirken kunde tages i Brug igen i September 1795. 1 de forløbne ca. halvtredje Aar var alle Pastoratets Gudstjenester bleven afholdt i Sct. Hans og Sct. Olai Kirker, der dengang var Annekskirker under Hjørring. ? Ved Genopbyggelsen fjernedes de gamle takkede Gavle og i Stedet fik man de nuværende Gavlkamre i Rokokostil med de svungne Linier. Det var, som om man vilde ryste Landsbypræget af Kirken og manifesttere den som Landsdelens Hovedkirke. Af Brandforsikringen fik man udbetalt 3914 Rigsdaler, en Kollekt, man fik Lov at optage i de jydske Kirker, indbragte 1280 Rigsdaler, men saa solgte man Kirkens Blytag for 890 Rigsdaler (der var jo Krig i Europa, og Bly var derfor dyrt). Trækker man herfra Entreprisesummen 5250 Rigsdaler, ser man, at Kirken ved Branden tjente 834 Rigsdaler. Det var unægtelig finansielt set et fint Resultat, vi naar næppe det samme Facit, naar Regnskabet efter den nu foretagne Udvidelse bliver gjort op.