Aalborg StiftKirkerBangsbostrand kirke › Kirkeskib
Feedback

Bangsbostrand kirke: Kirkeskib

Model af fuldrigget skib.

Da skibet skulle efterses i 1960, fandt man en seddel med følgende tekst i smuk håndskrift:

Dette Skib er skænket til Kirken her af Fiskere i Bangsbostrand. Kirken er opført i Sommeren 1902, da Pastor L. Münster, hvis Billede findes her i Kahytten, var Sognepræst for Flade-Gærum. Skibet er lavet Havnebetjent C. Dam i Frederikshavn.
“Men Noah fandt Naade for Herrens Øjne. 1. Mosebog 6 Cap 8 Vers.

Senere er følgende tilføjet:

I marts 1960 er dette skib restavreret i Skagen af undertegnede pens. fiskeribetjent Almand Jensen Aaen af Bangsbostrand, bosiddende i Skagen.

Og senest:

Skibets Rigning efterset og repareret. Juni 1978. Carl-Chr. Rønnest, Fiskerstien 3A, Bangsbostrand.