Feedback

Budolfi kirke, Aalborg domkirke: Historie

Budolfi kirke

Kirken er indviet til Budolfus – eller Botulf, der var en engelsk helgen. Hans legende er nedskrevet i 1068.

Budolfus byggede i 7. århundrede et kloster i ødemarken i Sydengland. Der levede han et fredeligt liv som en en vis og from abbed. Det fortælles om ham, at fugle og fisk spiste af hans hånd, og at kong Edmund gav ham en grund ved Themsen, hvor han byggede en kirke til St. Martins ære. «Omsider gav han sig til at holde høns, men en ørn fra skoven i nærheden kom og stjal dem. Dog en dag fik Botulf øje på den, da den fløj af sted med hans hane. Han truede ad ørnen, der vendte om og satte hanen levende ned for hans fødder, hvorpå den selv udåndende.«

I 870 blev det kloster, Botulf havde grundlagt, ødelagt af danskere. Hans relikvier blev dog reddet og fordelt på tre store engelske klostre: Thorney, Ely og Westminster. Denne begivenhed har gjort ham kendt både i England og ud over landets grænser. I England er 70 kirker indviet til ham. I Danmark var der 7 Budolfi kirker: bl.a. i Viborg, Lund og Roskilde. Kun Aalborg Budolfi og Bodilsker på Bornholm har bevaret navnet.

Kilde: Tue Gad: Helgener. Legender fortalt i Norden. København 1971

Trækirke

Kirken har fået sit nuværende udseende efter en stor ombygning og udvidelse i 1941-43. Ved udgravninger i forbindelse med denne ombygning fandt man syldsten fra en senere nedbrændt trækirke fra Knud den Stores tid (1018-35) eller umiddelbart efter.

Domkirke fra 1554

Frem til reformationen lå bispesædet i Børglum, og den nuværende Børglum Klosterkirke var domkirke. En tradition mener dog at vide, at bispesædet først lå i Vestervig, men blev flyttet til Børglum mellem 1134 og 1139. Ved reformationen blev det besluttet at flytte bispesædet væk fra Børglum. En medvirkende årsag kan have været, at Peder Thomesen, den første lutherske biskop, der selv havde været kannik i Børglum, fandt det hensigtsmæssigt at flytte, da de tidligere kanikker fik lov at blive boende på klosteret. Han valgte at slå sig ned i Nykøbing Mors. Allerede i 1542 flyttede han til Thisted. Da han efter eget ønske fratrådte i 1548, besluttede kongen, at den nye biskop, Oluf Chrysostomus, skulle have residens i Hjørring. Efter hans død i 1553 besluttede kongen, at Aalborg skulle være residensby for biskoppen. Aalborg og Himmerland hørte imidlertid til Viborg stift. Men i 1554 blev Aalborg overført fra Viborg stift. Efterhånden gled navnet Vendelbo stift ud og blev er stattet af det nuværende: Aalborg stift.

Kilde: Stig Bergmann Møller: Det nordjyske bispesæde – Børglum til Aalborg, i: Aalborg bispesæde 1554-2004, udgivet af Aalborg Stifts landemode 2004.

Romansk kirke

En ny kirke blev opført i 11- eller 1200-tallet til erstatning for den nedbrændte. En del af fundamenterne og sokkelstenene i den gamle kirkes kor er blotlagt og kan ses i krypten. Både kor og skib havde dobbeltsokkel. Senere er der tilføjet en apsis. Den romanske kirke fik endvidere tilføjet en en apsis mod vest. Der findes kun ét eksempel mere på en vestapsis i Danmark, nemlig Asmild kirke ved Viborg. Vestapsiden er dog ret hurtigt blevet fjernet igen til fordel for en vestforlængelse af skibet.

Gotisk kirke

Den gotiske kirke afløste den romanske kirke. Det er meget usikkert, hvornår det er sket, men måske i slutningen af 1300-tallet eller første halvdel af 1400-tallet. Det er endvidere usikkert, om de to sideskibe er oprindelige eller senere tilføjelser. Flere bygningsdetaljer tyder på, at kirken på et tidspunkt er blevet forhøjet.

Tårnet menes at være opført midt i 1400-tallet. Blændingerne midt på tårnet er gotiske stiltræk.

Ændringer frem til 1899

I århundrederne efter den gotiske kirkes færdiggørelse sker der ingen større ændringer, men der foretages dog adskillige vedligeholdelsesarbejder. Murene sættes om, og kirken får nye og større vinduer i 1739. Kirken har oprindelig haft tegltag,men i 1786 blev midterskibet tækket med bly. Søndre sideskib fik blytag i1798 og nordre sideskib i 1802.

Ved byens brand den 11. august 1663 blev tårnet ødelagt, men ikke kirken. Det måtte genopbygges. Taget blev tækket med tegl i modsætning til det gamle blytækte. De kamtakkede gavle vendte »forkert« (nord-syd) og havde fløjstænger med vindfløje ligesom Nørresundby kirke. De øverste kamme på tårnet faldt ned ved et jordskælv natten mellem 21. og 22. december 1759.

I 1715 opførte biskop Frans Thestrup et gravkammer bag alteret til sig selv og sin familie ved sin anden hustru, Magdalene Bornemanns død. Gravkammeret blev fjernet ved kirkens udvidelse mod øst i 1941-43. Se kistepladerne fra begravelserne.

I 1779 opførtes det nuværende spir efter en testamentarisk gave fra Elisabeth Himmerig Kynde, enke efter købmand Peder Kynde og død 1774. Spiret er lavet med spiret på Københavns daværendes rådhus som forbillede.

Renovering 1899-1900

I årene 1899-1900 gennemføres en betydelig renovering under ledelse af kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann. Der blev etableret en hovedindgang fra vest gennem tårnrummet. Opgangen til orgelpulpituret blev flyttet til nordre sideskib. Sakristiet blev opført mod nord. Kirken blev hvidkalket. Det havde den været før, men det var så længe siden, at kalken var regnet af, og den fremstod som en gulstensbygning.

Renovering 1941-43 og 2001-02

Kirken gennemgår en større renovering under ledelse af kgl. bygningsinspektør Ejnar Packness. Koret forlænges med 14 meter. Det markeres med et kors i en cirkel på tagrygningen. Indvendigt hæves gulvet i koret med 80 cm eller fem trin, så der bliver plads til en mødesal nedenunder. Der opføres en sidebygning mod syd, hvor der i dag er kirketjenerkontor. Bag alteret indrettes et præsteværelse.

På grund af besættelsen var der mangel på byggematerialer. Taget blev beklædt med eternitplader. Blytaget blev først lagt på i 1961.

I årene 2001-2002 foretages en række større renoveringsarbejder, så kirken måtte lukkes i en længere periode.

Klokker

Der findes fire klokker.

1. Stormklokken, der hænger i glamhullet på tårnets nordside, er støbt af Rolf Baltzarsen Melchior i 1681. Den bærer følgende indskription, der egentlig er på latin:

Menighedens forsamling og nattens stilhed jeg melder,
Dertil menneskers død. Du dog o flamme mig spar!
Agerdyrker! du Herren betro både dig og din arne,
at til min brummende klang aldrig skal trænge din ild.

2. Den store klokkes indskrift mod vest:

Ved Branden jeg slet forsvandt anno 1663
Strax omstøbt blev og kom istand 11. August.
Ved Baltzar Melkior.

Af Vaade jeg og tabte Lyd 1686 Septbr. 28.
Og omstøbt blev til fælles Fryd 1687 August 21
Ved Rudolph Melkior.
Paany en Revne mig paakom af Vaade 12. Februar 1765,
Jeg omstøbt blev ved Kirkens Hjælp og af Guds Naade
28. Septbr.
Ved Kasper Kønig.

På klokkens østside står der:

Da samme Skade traf mig end engang
Jeg omstøbt blev og fik paany min Klang
25. November 1892.
Ved B. Løw & Søn Kjøbenhavn.

Til Prædiken og Bøn jeg kalder Sognemand
Gud vogte Stad og mig fra Vand og Ildebrand.
Soli Deo Gloria.

3. Den lille klokke

Da Daniel Calou undt Henrich de Hemmer Wahr
Burgermeistere in dem Tausent sex Hundert drei undt
sechzichstem Jahr allhier in Alborg dieser Stadt Baltzer
Melchior dies Stormglock gegossen hat.

4. Gis-klokken er ophængt i 1979. Den har tre indskrifter.

Skriftbånd omkring klokkehalsen:

Petit & Fritsen støbte mig i Holland i efteraaret 1979 til Budolfi kirke.

Midt på klokkens ene side:

I 1779 opførtes det kirkespir
der siden har prydet Budolfi kirke
Aalborg Stifts domkirke
og været vartegn for Aalborg by
I 200-aaret herfor har kirken
ladet denne klokke fremstille og ophænge.

Midt på klokkens anden side:

Tak skal min tone til himlen opsende
fred og velsignelse følge min røst
måtte jeg sorgen og frygten afvende
ringe i sognet til glæde og trøst.

Klokkespil

Kirkens første klokkespil, der bestod af 18 klokker, blev taget i brug juleaften 1934. Et nyt klokkespil på 48 klokker blev anskaffet i 1970. Klokkespillet er senest renoveret i 2008.

Klokkespillet er udført af Petit og Fritsen, Holland. De 48 klokker vejer ialt 1600 kg.

Tårnur

Kirkens regnskaber udviser en udgift til reparation af et tårnur i 1646. Det nuværende ur er fra 1795 og udført af urmager Jens Christensen Sahl. Urskiverne er udført af arkitekt Packness i 1940’erne. Det gamle urværk står stadig i tårnet, men drives i dag elektronisk.

Solur

Den latinske indskrift på soluret angiver kirkens position på 57 grader nord samt urets afvigelse fra den nøjagtige øst-veslig retning. Teksten er forfattet af lærer Niels Krog, Aalborg Katedralskole, 1724. Stenen er en genanvendt gravsten.

Vejrhane og tårn

Reparation og vedligeholdelse af vejrhanen har altid budt på særlige udfordringer. Der er flere fortillfælde for, at håndværkerne har fået en særlig dusør for arbejdet.