Hellum kirke: Kor og altertavle
Alterbord og knæfald er fra 2004-05 og udført af Erik Heide. Alterbordet er udført i granit. Bordets sokkel er en granitsten med borestriber fundet i en grusgrav på Sjælland. Erik Heide har også udført det lille krucifix, der står på alterbordet. – Der findes en alterkalk fra 1600-tallet. Alterstagerne er fra 1603 med Peder Iversen (Baden) og Margrethe Breides våben og initialer.
Alterbillede: Sven Havsteen-Mikkelsen: Emmaus, 1976.
