Aalborg StiftKirkerHellevad kirke › Historie
Feedback

Hellevad kirke: Historie

Hellevad kirke er en typisk kvaderstensbygget 1100-tals kirke. Den har en profileret sokkelsten. Den tilmurede norddør kan lige anes på billedet nedenunder. Kirken er indviet til Skt. Nikolaus. Lige nord for kirken findes en gammel helligkilde, Skt. Nelaus kilde.

Tårnet er fra 1300-tallet. I tårnrummet findes et samtidigt hvælv. Undersøgelser i 1968 afslørede, at ribberne havde kalkmalede ornamenter, og i issefeltet var der en roset. Det blev dog alt sammen tildækket efter Nationalmuseets undersøgelser

Bogstaverne PSF DGT 1759 på tårnets sydside står for Peter Stenfeldt (ejer af gården Clausholm, der ejede kirken fra 1736) og Dorthea Gundersdatter Thorup. Kirken blev meget tidligt selvejende, nemlig o. 1850.

Der findes en kirkeklokke fra 1552 støbt af Las Klockesteber.