Dronninglund kirke: Kalkmalerier

Kalkmalerierne er udført af Sæbyværkstedet 1500-25. Se også Sæby, Vrå, Vesterø, Budolfi og Nibe kirker.

Øverst ses Kristus som Verdens Frelser (Salvator Mundi). Han står med jordkuglen i sin venstre hånd og med højre hånd løftet til velsignelse. Han er omgivet af en skyformation. Fra denne udgår der en stråleglans.

Nedenunder ses Mannaunderet fra vandringen i ørkenen. Midt i billedet står Moses, der kendes på hornene. En række personer er travlt beskæftiget med at samle manna op.

Den indendørs scene er første billede i 2. billedrække. Forrest står en stor vase med blomster på et flisebelagt gulv, der antyder, at der er tale om en indendørs scene. I øverste højre hjørne ses en person med glorie på en skyformation. Resten er for udvisket til at scenen kan identificeres.

Treenigheden. Gud Fader sidder på en tronstol, idet han holder den korsfæstede Kristus foran sig. Han har blikket rettet mod Helligåndsduen, der sidder på korsarmen mod venstre. Både Faderen, Sønnen og Helligåndsduen bærer korsglorie. Længst til venstre i billedet ses en kvinde med udslået hår og en krone på hovedet. Hun er omgivet af skyer. Det kunne tænkes at være Maria, idet de følgende billeder forestiller Bebudelsen og Undfangelsen. Det er så udsædvanligt at se Maria i denne sammenhæng, at der ikke findes danske paralleller.

Bebudelsen. Maria, der har glorie og langt udslået hår, står ved sin læsepult med en bønnebog. Englen hilser hende med de traditionelle ord: “Ave gratia plena dominus tecum!” “Hil dig, du benådede, Herren er med dig!” Teksten under billedet: “Regum XXV angelico dixit abiael ecce famula tua tibi in ancillam interemerata virgo angelo respondit ecce ancilla domini.” – “I Kongernes Bog kap. 25 sagde Abigael til englen: Se, din tjenerinde er din trælkvinde. Den uberørte jomfru svarede englen: Se, jeg er Herrens tjenerinde.”

Undfangelsen. Maria står i et rum, der er båret af søjler. En kraftig lysstråle når hende oppefra. Er det øret, den sigter mod? Eller hjertet? Forrest i lysstrålen glider Helligåndsduen ned mod hende. Bag den kommer Jesusbarnet med kors og tornekrone. Det er det eneste danske eksempel på, at Bebudelsen og Undfangelsen er splittet op i to scener. Teksten under billedet: “O virgo, o virgo significanda tamquam stella … nitet quis det mihi tantum merear quod possum laudem … dicam, nisi tu perfecta fores non eligeret te iecus … ut carnem sumeret ex te …” – “O jomfru, o jomfru som bør kaldes en stjerne … der lyser; hvem vil give mig blot så meget, at det forundes mig at kunne forkynde (din) ros. Hvis du ikke var fuldkommen, da havde Jesus ikke valgt dig … da han skulle antage kødelig form ud af dig.”

Øverst til venstre: Vrængemaske – uden tematisk sammenhæng med de øvrige motiver.

Øverst: I Legenda Aurea, Den gyldne Legende, hedder det, at jomfru Maria viste sig med barnet for kejser Augustus. Over vinduet ses Maria med barnet i en solgissel. Til venstre knæler kejseren (Octavian står der i skriftbåndet) i tilbedelse af barnet. I ærbødighed har han taget sin kejserkrone af og lagt den fra sig. Bag kejseren ses en standardbærer. – På højre side ses sibyllen – en spåkvinde – der var til stede, og som udlagde synet for kejseren. Til højre for sibyllen endnu en kvinde.

Mellemste billedrække øst for vinduet: Legenden om Achatius og de 10.000 riddere, der led martyrdøden, idet de blev spiddet på et træs nøgne grene. Personerne til højre er muligvis Achatius med bødlerne. – Teksten nedenunder: “Vos preclari christi milites per crucis tropheum coronati martiree apud deum iugiter nostri estote memores.” “I berømte Kristi riddere, kronede med martyrkorsets tegn, I skal stedse være vor erindring hos Gud.”

Mellemste billedrække vest for vinduet: Legenden om Sankt Ursula og de 11.000 jomfruer. På vej hjem fra en rejse til Rom blev Ursula med følge overfaldet ved Køln, og alle blev dræbt. – Teksten nedenunder: “Ursula virgo et martira dei egregia cum sodalibus tuis, apud deum pro nobis non decimet intercessio.” “Ursula, jomfru og Guds udmærkede martyr sammen med dine fæller, måtte din forbøn for os aldrig ophøre hos Gud.” – Teksten til dette og det foregående billede stammer muligvis fra en samtidig bønnebog.

Nederste billedrække øst for vinduet: De ni helte er fremstillet i fire billeder, her Hektor fra Troja og David profet. Davids harpe er tegnet som våben på hestens dækken. Nogle af heltene findes enkeltvis i andre kirker, men Dronninglund er det eneste sted i Europa, hvor de er fremstillet samlet bortset fra nogle gobeliner. Der er tre kristne: kong Arthur af det runde bord, Karl den Store og korsfareren Godfred af Bouillon; tre jødiske: Josva, David og Judas Makkabæus; og tre hedenske: Hektor af Troja, Alexander den Store og Cæsar. – Teksten hører til billedet ovenover.

Nederste billedrække vest for vinduet: De ni helte – her Karl den Store (Karolus Magnus) og Josva. Karl den Store bærer både den tyske ørn og den franske lilje i sit våbenskjold. Josva har en stor kølle. – Teksten nedenunder er den eneste, der kan tydes i sin helhed: “Carolus rex xpistianus imperator fuit sanctus et dominator per ytalias et alemanias per friseam et per hispaniam fidem xpi hic ampliam infer dei … in aquisgravii obiit rex nobilis post mortem xpi viiic et xlv annis.” – “Karl den kristne konge blev den hellige kejser og herre over italienerne og tyskerne, over Frisland og Spanien. Her indførte han Gud Kristi fulde tro. Den ædle konge døde i Aachen efter Kristi død 814 år.”

Øverst: En figurrig korsfæstelsesscene. Til venstre stikker Longinus Kristus i siden med sit spyd. Longinus var blind. Derfor hjælper den lille person ham med at ramme rigtigt. Legenden fortæller, at en bloddråbe ramte ham i øjet, hvorved han fik sit syn igen. Høvedsmanden er der også. På skriftbåndet står der: “Vere filius dei erat iste.” “Sandelig, den mand var Guds søn.” – Til højre en gruppe på fire personer. Maria synker sammen i smerte – illustreret med sværdet, der peger på hende. Bag hende står Johannes, der griber hende, idet hun falder om. Derudover yderligere to kvinder. Det sædvanlige er, at de to grupper på Kristi højre og venstre side er byttet om, så her er igen noget usædvanligt.

Mellemste billedrække syd for vinduet: Abraham skal til at ofre Isak, da englen griber slagtekniven. Offerbålet er tændt. En by og en stubmølle i baggrunden. Motivet er en typologi på Kristi død – jævnfør teksten nedenunder: “Signantem Christum puerum pater immolat istum.” “Som varsel om Kristus ofrer faderen sin søn.”

Mellemste billedrække nord for vinduet: Kobberslangen i ørkenen. Der er en gammel tekstlig tradition for at sammenstille Korsfæstelsen med Isaks ofring og Kobberslangen i ørkenen, men en billedmæssig sammenstilling af de tre motiver er yderst sjælden i senmiddelalderen og den første efterrreformatoriske tid. Eva Louise Lillie anfører en alterbordsforside i Svinninge, en altertavle i Sønderborg Slotskapel samt altertavlen i Kronborg Slotskapel som de eneste eksempler. Sammenstillingen anvendes imidlertid i Biblia Pauperum. Også teksten stammer fra Biblia Pauperum: “Lesi curantur serpentem dum speculant.” “De syge helbredes ved at se på slangen.”

Nederste billedrække syd for vinduet: De ni helte. Alexander rider på en elefant med bue og lanse. Alexanders våbenskjold er en økse og en trone (kan lige skimtes bag elefantens hoved). Kong Arthur af det runde bord rider på en kamel. Maleren har tydeligvis ikke haft nogen klar forestilling om, hvordan en kamel ser ud. I hans våbenskjold er der tre kroner. Han holder det lige foran ansigtet.

Nederste billedrække nord for vinduet: De ni helte. Godefridus de babilone (Bouillon) befriede Jerusalem ved det første korstog. Til højre Judas Makkabæus. Han har tre fugle i sit våben.

Kilder

• Eva Louise Lillie: Lærdommens billeder. Sæbyværkstedets udsmykninger i fem nordjyske kirker. Kirkehistoriske samlinger 1988, s. 33-83.
• Niels M. Saxtorph: Danmarks Kalkmalerier, 1997.