Klarup kirke: Historie

Kirken består af romansk kor og skib. Den er med andre ord opført i perioden fra midt i 1100-tallet til senest midt i 1200-tallet. I skibets gulv er der fundet mønter fra Svend Grathes tid 1146-57. Tårn og våbenhus er fra 13- eller 1400-tallet.

Tilmuret romansk vindue i korets østgavl. Det har en overligger, der er hugget ud i en sten, og er kantet med en rundstav. I korets nordside er det oprindelige romanske vindue stadig i brug.

Våbenhuset er bygget over kirkens oprindelige norddør. Stræbepillerne er yngre end tårnet.

Tårnet menes at være samtidig med våbenhuset. Det er opført af udflyttede kvadre fra skibets vestgavl og af gule teglsten. Der er to glamhuller mod alle sider undtagen mod øst. I gavlene er der tre højblændinger.

Tårnrummet blev tidligere anvendt som gravkapel for herskabet på Klarupgaard og senere som ligkapel. Der er indgang fra vest.

Sydmuren er omsat, og der er ingen – eller næsten ingen – spor af syddøren.

Vinduerne i sydsiden er af nyere dato. Koret er blytækt, mens resten af kirkebygnngen er teglhængt.

Kirkens gamle klokke er fra 1300-tallet. Den har støbermærker. I 1980 anskaffede man yderligere to klokker.

Kirken kom i privateje 1660. Tøger Lassen, landkommissær i Jylland, fik da tilskødet kaldsret og andel i tienden til Klarup, Romdrup, Ferslev, Dal og Voldsted kirker for en pris af 1644 rigsdaler.