Hals kirke: Historie

Hals kirke nævnes første gang i en kilde 1219, der meddeler, at biskoppen i Børglum overdorg Hals og Nørresundby kirker til Vitskøl Kloster.

Kirken er delvist opført i teglsten. Den kan således ikke være ret meget ældre end 1219, da teglstensbyggeriet først blev udbredt i årene omkring århundredskiftet.

Den oprindelige kirke var meget mindre end den nuværende. I gotisk tid er kirken blevet udvidet mod øst med tre fag, hvoraf koret udgør det tredje fag. Kor og skib er bygget ud i ét uden nogen form for adskillelse. Ved samme lejlighed blev der bygget hvælvinger ind i kirken og indsat nye vinduer. Våbenhus og korsarm er senere tilbygninger. Der har også været en korsarm mod nord. Også tårnet er fra den gotiske ombygning.

Der er to klokker. Den ene er fra 1650 og er blevet støbt på foranledning af sognepræst Gregers Davidsen og kongens foged Knud Jensen Juel, der var bosat på Hals Ladegård umiddelbar nabo til kirken. – Den anden klokke er skænket i 1905 af Niels Martin Nielsen, der stammede fra Hals, men som var bosat i Liepaja i Letland. Den nye klokke bærer indskriften:

Naar Verden tror, jeg minder om Tid,
jeg minder om Evighedstanker og Id.
Naar Verden tror, jeg ringer for Lig,
jeg ringer Guds Børn ind i Himmerig.

Tårnuret er skænket af fru Anna Krag (1870-1968) til minde om sin afdøde mand, dr.phil. Oluf Krag, København. De var begge født i Hals.