Aalborg StiftFamiliestøtte › Brug for hjælp?
Feedback

Brug for hjælp?

Brug for hjælp?

Alle forældre ønsker glade og trygge børn, der er i stand til at have gode venner, som er psykisk robuste, og som får en god skolegang.
Mange familier oplever perioder, hvor forældreopgaven kan være vanskelig. Dette kan fx skyldes sygdom, skilsmisse, dødsfald eller livsomstændighederne i øvrigt.
Center for Folkekirkens Familiestøtte har en stab af godkendte frivillige, som er klar til at bistå forældrene i hjemmene.
Center for Folkekirkens Familiestøtte er hjælp til selvhjælp. Den frivillige kommer ikke for at overtage udfordringerne men for at hjælpe familien med at få løst udfordringerne på den bedst mulige måde.
Målet med hjælpen fra den frivillige er, at forældre og børn får det bedre sammen.
Center for Folkekirkens Familiestøtte vil gerne hjælpe børnefamilier, der mener, at de har brug for hjælp uafhængigt af uddannelse, alder, sociale forhold eller politiske og religiøse overbevisninger.
Der er fuld fortrolighed i Center for Folkekirkens Familiestøtte, hvilket vil sige, at både koordinatorer og frivillige er underlagt den almindelige tavshedspligt.
Der er hverken en minimum eller en maksimum tidshorisont. Det aftales med den enkelte familie, hvor ofte og igennem hvor kort eller lang periode, det forventes at være brug for hjælp.
Alle frivillige er godkendte af Certer for Folkekirkens Familiestøtte.

Sådan tager du kontakt

Hvis du og din familie brug for hjælp, så kontakt Center for Folkekirkens Familiestøtte.
Flere steder har vi lokale koordinatorer ansat.
Hvis ikke der er en koordinator i dit lokalområde, er du meget velkommen til ringe eller skrive til os for at høre mere om tilbuddet. Se kontaktoplysninger her

Hvad kommer der til at ske

Når du har taget kontakt til koordinatoren, vil koordinatoren komme på besøg. Her vil koordinatoren snakke med dig og din familie om de udfordringer I måtte have og finde ud af, på hvilken måde Center for Folkekirkens Familiestøtte kan hjælpe jer. På dette grundlag finder koordinatoren den frivillige, som bedst kan hjælpe jer.
I vil løbende blive kontaktet af koordinatoren, for at høre til hvordan det går og for at følge op på om I får den hjælp, I har brug for.