Nu er jeg i den lykkelige situation, at jeg ikke har behov for at læse kontaktannoncer.
En gang imellem kan jeg ikke dy mig. Af og til møder man følgende oplysning: alder ingen hindring.
Jeg kunne have lyst til at sige det samme om Østerild kirke hvis 850 års jubilæum vi fejrer i dag: alder ingen hindring.
Åh jo, jeg ved nok at bygningen bærer alderen med sig, selv om man kan undre sig over datidens håndværksmæssige færdigheder, der har kunnet bygget kirker for 1000 år og mere.
Bygningen er en ting. Noget andet er det liv der leves i kirken. Noget andet er det ord der forkyndes i kirken.
Om det ord kan man sagtens sige: alder ingen hindring.
Det ord, det levende Guds ord, som vi møder i den opstandne Kristus har ingen alder. Det er nyt hver gang det forkyndes. Generation efter generation har det lydt her i Østerild kirke til trøst og glæde, til frimodighed og livsmod.
Også ordet om den uærlige godsforvalter. Altså ham der snød sin forvalter for at skaffe sig venner.
Afdøde, professor P.G.Lindhardt fortæller et sted om en moderne udgave af lignelsen om den uærlige godsforvalter.
Den moderne udgave handler om en godsejer her i landet.
På sit gods havde han en dejlig stor have, som gav rigt udbytte, og desuden havde han en meget dygtig gartner, der rigtig forstod at få alt til at trives og gro.
Men der var bare det problem med gartneren, at han selv gik og solgte løs af havens mange frugter. Det gik storartet en tid og han tjente mange penge. Men sådan noget indhenter sig selv, som man ved, og en dag blev gartneren indhentet af sit snyd. Han blev afsløret, og sat på porten.
Men nu var denne godsejer en fredelig mand. Han ville bestemt ikke have politiet indblandet og se sit navn i avisen og så var han nu heller ikke interessant i at ødelægge svindlerens gode navn og rygte for al fremtid, for dygtig var han jo.
Så han gav ham sin bedste anbefaling, og den slags skal man læse ganske nøje, navnlig det som ikke står i dem, og man skal også tage sig i agt for ordene, for de kan have dobbelt betydning.
Det var der i hvert fald i nævnte tilfælde, for godsejeren skrev om gartneren: Det er helt utrolig, hvad gartner NN har bragt ud af min have.
Han roste ham altså. Men hvordan?
Ja, vel på nogenlunde samme måde som Jesus i dag roser den uærlige godsforvalter. For når man bliver rost, skal man altid tage sig i agt, for det er jo ikke sikkert at ordene betyder det de siger.
Der kan ligge både ironi og sarkasme i ordene. Som nu i godsejerens ord, når han om sin ansatte sagde, han havde bragt meget ud af hans have……
Det tør ellers nok siges, at lignelsen om den uærlige godsforvalter er meget anderledes forkyndelse end vi ellers hører fra Jesu mund.
For det lyder til, at Jesus direkte opfordrer til snyd. Snyd nu i dette liv, så du kan sikre dig fremtiden, synes parolen at være.
Men så enkelt er det ikke. Overhovedet ikke.
Tværtimod holder Jesus lignelsen om som et spejl, et spejl vi skal spejle os selv i. Gør man det, tør man det, er jeg sikker på at vi er mange der vil se sider i os selv, vi dybest set ikke bryder os om.
For hvem af os kan sige os fri for at have handlet med det ene for øje, selv at få noget ud af det. Jeg forestiller mig det er de færreste af os. Fordi vi mennesker er beregnende. Fordi vi synes vi vil have så meget ud af livet og hverdagen og desværre også hinanden.
Men igen: Hvis man læser lignelsen om den uærlige godsforvalter som et spejl, som vi kan spejle både liv og levemåde i, er det en ubehagelig, afslørende lignelse. For den skærer helt ind til marven i vort liv. Helt derind til benet hvor vi er afsløret der hvor det gør forfærdelig ondt at se sig selv.
Man kan med rette sige, at Jesus vender op og ned på alt det vi ellers synes han står for. Men han gør det fordi han vil åbne vore øjne, vore sind, vore hjerter så vi måske aner lidt af Guds riges visdom og herlighed.
Eller sagt på en anden måde: Godsforvalterens snyderi, nedskrivningen af værdierne, gældssaneringen,- ja alt sammen viser det os den omvendte verden.
Og når man oplever og ser tingene på hovedet, ser vi tingene i et andet lys, og får måske øjnene op for Gudsriget, så vi pludselig kan se ind i Paradis på en ny måde.
Det er jo ikke første gang Jesus siger og gør det uventede. Han handler på tværs af vore grænser og skel. Han elsker os alle, drankere, skattesnydere, dovenlarser, tilflyttere, sociale nomader, tvivlere som troende…..
Jo, med Gud er det altid anderledes. Og den anderledes Gud er den Gud som møder os i Jesus Kristus.
Sidder man nu tilbage med en fornemmelse af, at evangeliet synes vanskeligt at få øje på i lignelsen om den uærlige godsforvalter, er der både strejf over og undertone af evangeliet i dagens episteltekst fra 1.Johs. hvor det hedder:
Gud er lys. Og fortsættelsen lyder: I Gud er der intet mørke… og vandrer vi i lyset har vi fællesskab med hinanden, og Jesus, hans søns blod renser os for al vor synd…. hedder det med evangelisk efterklang.
Man vandrer ikke i lyset ved at snyde og bedrage. Man vandrer ikke i lyset ved for egen vindings skyld og på andres bekostning at sikre sig sin fremtid. Man vandrer kun i lyset gennem livet ved at leve livet i troskab mod det liv vi har fået, i troskab mod dem vi er givet i vold; ægtefælle, børn, forældre, venner…… og i tro på Gud. Lad os i et og alt være tro med det liv vi fik betroet. I dag og alle dage. Tro og være tro.