Aalborg StiftBiskoppen › Blå bog
Feedback

Biskoppens blå bog

Henning Toft Bro, der er født og opvokset i Thyborøn, har været sognepræst både på land (Hjerm) og i by (Nykøbing Mors), inden han i 2010 blev biskop over Aalborg stift.

CV

Jeg er født (1956) og opvokset i Thyborøn på den smalle landtange der kiler sig ud i vandet og adskiller Vesterhavet og Limfjorden.

Efter en realeksamen var jeg på et halvt års ophold på Hoptrup Højskole i Sønderjylland.
Derefter skulle jeg have været soldat, trak dog frinummer og arbejdede i 1 ½ år som fisker og havnearbejder i Thyborøn.

Derefter gik turen til Nr. Nissum Seminarium hvor en Hf-eksamen blev springbræt til teologistudiet på Århus Universitet. Studiet blev afsluttet foråret 1985 og fra 1. september samme år blev jeg ansat som sognepræst i Hjerm sogn i Viborg stift.

Efter godt 12 år som landpræst rykkede vi teltpælene op og rykkede mod nord, nærmere betegnet til Mors, hvor jeg på samme tid blev ansat som sognepræst i Nykøbing Mors sogn samt provst for Morsø provsti.

Andet

1983-1995: Medlem af gruppen Tørfisk
1990-1997: Formand for skolebestyrelsen for Hjerm skole
1990-1991: Medlem af Amtsbestyrelsen for Skole og Samfund i Ringkøbing amt.
1991-1993: Under orlov ansat som kultur og musikmedarbejder ved Danmarks Radio.
1993-1997: Medlem af Viborg stifts udvalg for den Kirkelige Undervisning
1998: Censor ved kristendomskundskab ved Nr. Nissum Seminarium
2012 – Bestyrelsesformand for Vestervig Kirkemusikskole
2015 – Bestyrelsesformand for Folkekirkens Hus

Udgivelser

1991: Menneskelivet Er Underligt. Vestjyske viser. Udgivet på CD
1993: Livet Leger Lærkespring. Salmer og sange. Udgivet på CD og som nodehæfte
1993: I Tak Og Sang Til Gud. Forkyndelsesmateriale med 10 bibelhistoriske viser til den Indledende konfirmationsforberedelse. Unitas og FDF. Viser udgivet på CD. Medudgiver.
1996: Vi Kommer Til Din Kirke. Undervisningsbog med tilhørende elevhæfte til den indledende konfirmationsforberedelse. Unitas. Medudgiver.
1999: Liv Og Gode Dage. Danske sange. Udgivet på CD
2005: Blåt Til Liv. Vestjyske viser. Udgivet på CD
2005: 10 salmer i antologien: Nordjyske Salmer. Ålborg Stiftsavis Forlag.
2005: Fortællinger Fra En Havvendt Kyst. Noveller og erindringsglimt. Unitas.
2007-: Deltager i netværk med offentlige ledere i Region Nord.
2008: Julesalmer og Julesange. Udgivet på CD
1981-2008 : Udgivet flere end 50 sange med folkemusikgruppen Tørfisk

Salmer og sange repræsenteret i

Højskolesangbogen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark
Salmer og Sange i Skole og Kirke, Folkeskolens Musiklærerforening
Tillæg til Salmer, Ubberup Valgmenighed
Teen-sangbogen, Unitas
FDF Sangbogen, FDFs forlag
DGI Sangbog, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger

Film

1999: Medvirket i TV Midt/Vest´s film “Guds Børn” som en af redningsmændene
2004: Medvirket i TV Midt/Vest´s film “Zimmer Frei” som præst
2005: Medvirket i filmen “I Danmark er jeg født” om danske dialekter med visen “Sang Til Farmor”

Familien

1978: Gift med Ragna Bro
1981: Fik vi Christian
1985: Fik vi Julie
1989: Fik vi Ane
2002- : Været plejefamilie for forskellige børn

Fritiden

Har gennem 30 år holdt utallige foredrag om kirkelige og folkelige emner samt turneret landet rundt med vise- og fortælleaftener samt kirkekoncerter sammen med sønnen Christian