2017
Nyheder

Luther og reformation på skoleskemaet 

På flere folkeskoler har historien om Martin Luther fundet vej til undervisningen.

Af Christian French

Det er ikke kun konfirmander, der her i år 2017 risikerer at rende ind i fortællingen om Martin Luther og reformationen. På flere folkeskoler har historien også fundet vej til undervisningen. Blandt andet i Aalborg Kommune, hvor Folkekirkens Skoletjeneste indtil videre har besøgt 12 skoler for at gøre blandt andet 9. klasses-eleverne klogere på fortællingen om den oprørske munk fra Tyskland.