2015
Nyheder

Ingen skal dø alene i Aalborg

Aalborg Provstiers Menighedsplejer gør, hvad de kan, for at ingen skal dø alene. Menighedsplejernes vågetjeneste har omkring 17 frivillige vågekoner, og de er en stor støtte for både den døende og de pårørende.

Vibeke Hedegaard er vågekone i . Modelfoto/All Over Press

Af Helene Overgaard Krüger

Egentligt er vågetjenesten vokset ud af menighedsplejens aflastningstjeneste, men vågetjenesten har på få år bevist, at den har sin egen berettigelse. For Birgitte Viftrup Mortensen, der er koordinator i Aalborg Menighedsplejer, handler det primært om, at ingen skal dø alene uden selv at ville det. Ofte har den døende enten slet ikke nogen pårørende eller ingen, der bor tæt nok på til selv at kunne være der, så der træder Menighedsplejens frivillige vågekoner til. De skaber ro for den døende og også for de pårørende, der måtte være.

Frivillige skaber ro

“Et menneske, der er ved at dø, er tit forvirret og uroligt, men en vågekone, der bare er der, kan give utroligt meget ro og nærvær omkring dødslejet,” fortæller Birgitte.
“Det, at vågekonen kommer og siger “Nu sidder jeg her hos dig. Må jeg holde dig i hånden?”, får tit den døende til at slappe af og falde til ro,” forklarer hun.

En del af Menighedsplejens vågekoner har været inden for ældreområdet i deres arbejdsliv. Deres hjerter banker for de syge, demente og døende, og de kan se, der er behov for deres hjælp. Det er så Birgittes opgave at skabe det rigtige match mellem frivillige og opgaver, at motivere de frivillige gennem blandt andet kurser og at sørge for, at samarbejdet mellem menighedsplejen og Aalborg Kommune løbende udvikles.

Uden for de faste rammer

En af Menighedsplejens frivillige hedder Vibeke Hedegaard. Hun har siden 2009 været en del af vågetjenesten. Selv om det kan være en stærk oplevelse at sidde ved en døende, synes Vibeke, det er en livsbekræftende opgave at være vågekone. 
“Døden er jo et vilkår i alles liv,” forklarer Vibeke.
“I den situation skal vi ikke agere eller forsøge at kontrollere noget, men bare være tilstede. Det er det eneste, vi kan gøre. Det er jo en situation, der er uden for kontrol og faste rammer,” uddyber hun.

Efter et arbejdsliv som fysioterapeut meldte hun sig som frivillig i vågetjenesten, og siden er hun også blevet koordinator i samarbejde med Birgitte. For Vibeke er fællesskabet i vågetjenesten også en af grundene til, at hun er glad for sit frivillige job.
“Pludselig har man et netværk, som er vokset ud af en betydningsfuld opgave,” forklarer hun.
Det betydningsfulde i opgaven understreges også af de pårørendes reaktioner, fortæller Vibeke:
“De er nogle gange meget forbavsede og synes, det er utroligt, at vi er der og kan hjælpe dem i den situation.”

Samarbejde med Aalborg Kommune

Vågetjenesten udfører ikke praktiske opgaver eller plejeopgaver, men kommer med nærvær og trøst, når det er nødvendigt. Det er opgaver, som personalet i hjemmeplejen og på plejehjemmene ikke har tid til.
Aalborg Provstiers Menighedspleje har siden 2013 haft en samarbejdsaftale med Aalborg Kommunes Ældre- og Handicapafdeling. Det betyder i praksis, at kommunen har sagt god for vågetjenesten, og at de ansatte i ældreplejen ved, at de både kan og må henvise til menighedsplejen.