2015
Nyheder

I Hjørring går lektiehjælp hånd i hånd med integration

Tre tidligere lærerinder og en pensioneret sygeplejerske og diakonisse står for en lektiecafé for udlændinge i Hjørring. Det er ikke kun lektier, der bliver ordnet der: Caféens brugere ved, at de kan komme til damerne med spørgsmål om snart sagt hvad som helst.

Tekst og foto: Helene Overgaard Krüger

Aliaa Almeiza på 17 år kommer ind ad døren. Hun er født i Palæstina og kom til Danmark som barn. Hun har brugt lektiecaféen, siden hun som 7-årig kom der første gang sammen med hele sin familie. Nu går hun i 1.g, og i dag er hun mødt op i lektiecaféen for at få hjælp til en stor opgave i dansk og historie. Tre af lektiecaféens frivillige sætter sig ned og kigger på problemformuleringen, og snart er Aliaa godt på vej til at få styr på sin opgave. 
Lektiecaféen i sognegården er et samlingspunkt for mange af Hjørrings udenlandske tilflyttere. Her hjælper Emma Stenbjerg, Margit Sonnesen, Ingrid Andersen og Åse Møller med alt fra breve fra børnehaven til at søge job. Og selvfølgelig også lektier.

Både for børn og voksne

Lektiecaféen er godt besøgt, og det er ikke kun udlændinge, der kan bruge den. Danske børn, der har brug for hjælp til at knække koden i matematik eller andre fag, kommer også, men efter den nye skolestruktur trådte i kraft, er det blevet færre. Til gengæld kommer der nu flere mænd, efter at lektiecaféen i mange år mest har været brugt af kvinder og børn. I dag er to afghanske familier med både far, mor, børn og baby også mødt op, og Lille Fatima Zahra på fire måneder går fra arm til arm, mens hendes mor nyder at have hænderne fri til at kunne lave sine lektier og drikke en kop te. Lektiecaféens damer sørger selv for småkager og saftevand, mens sognegården sponsorerer kaffe og te.

Døren til Danmark

Der er lektiecafé to gange om ugen fra klokken 14.30 til 17, og lektiecaféen holder kun lukket i skolernes ferier. 
Udover lektiehjælp er lektiecaféen for nogle af brugerne også en indgang til det danske samfund. Mange af dem bor blandt andre udlændinge og går i skole med udlændinge, og kender ikke nogen danskere. Lektiecaféen er derfor et unikt mødested for nye og gamle danskere. Her deler man glæder og sorger, lærer af hinanden og om hinandens kulturer i et forum, hvor alle er trygge. Selv om Emma har været udsendt som missionær, er det vigtigt for hende, at lektiecaféen er et neutralt sted. Det er ganske vist kirken, der lægger lokaler til, og der er plads til at drøfte tro og hjælpe børnene med deres lektier i kristendomskundskab, men det er alt sammen med udgangspunkt i gensidig respekt og ligeværdighed.

Forskellig motivation

Det var Emma Stenbjerg, der startede lektiecaféen for 13 år siden. Siden fik hun de tre tidligere lærerinder, Margit, Ingrid og Åse, med. Hvor Emmas motivation er at kunne hjælpe andre, er de tre andre damer motiverede af stadig at kunne bruge deres uddannelse og erfaring til noget, selv om de er stoppet på arbejdsmarkedet. Og så er der selvfølgelig fællesskabet. Ikke kun damerne imellem, men også fællesskabet med lektiecaféens brugere. De fire har ikke lyst til at stoppe i lektiecaféen, men ved godt, at det kommer til at ske en dag. Derfor er de begyndt at se efter egnede hjælpere. Det kunne for eksempel være Aliaa. Hun er nemlig både kvik og på hjemmebane i lektiecaféen.