2014
Nyheder

Reformationsgudstjeneste efter Luthers hoved

Med sang, musik og kloge ord om tro og frihed dannede Vestervig Kirke fredag aften ramme om årets reformationsgudstjeneste

Af Helene Overgaard Krüger

Det kolde, våde mørke udenfor stod i stærk kontrast til lyset og livet inden for i Vestervig Kirke, hvor over 250 mennesker fredag aften havde fundet vej til årets reformationsgudstjeneste.

Gudstjenesten, der skulle have startet klokken 19, blev udsat med et kvarters tid, da aftenens prædikant, Eberhard Harbsmeier, var blevet forsinket på sin tur fra Løgumkloster til Vestervig.

Musikken gav en ekstra dimension

Fra sin opstilling bagest i kirken satte Vestervig Kammerkor gudstjenesten i gang med præludiet “Nun bitten wir den heiligen Geist”. Tilsat solotrompet og kirkerummets imponerende akustik, rejste de små hår i nakken sig af begejstring.

Første fællessalme var Luthers “Vor Gud han er så fast en borg”, efterfulgt af vekselsalmen “Dies sind die heil’gen zehn Gebot”, som også er skrevet af Luther – de tolv vers om de ti bud blev dog sunget på dansk.

Derefter blev trosbekendelsen smukt og melodiøst fremført af koret.

Frihed og uorden

Fra prædikestolen lagde Eberhard Harbsmeier ud med at konstatere, at reformationen havde slået fejl: Luther ønskede at reformere kirken i mindelighed – det skete ikke – ligesom Harbsmeier sammenlignede den afladshandel, Luther protesterede så indædt imod, med nutidens kirkeskat.

Harbsmeier talte også om den frihed, der er indbygget i lutheranismen, hvor skriften, fornuften og samvittigheden er det eneste, der binder en kristen, og han argumenterede for, at reformationen ikke er forbi: Kirken trænger altid til en reformation, var hans pointe.

Musik og Luthers salmer

Også Vestervig Strygerensemble var af huse denne fredag aften. Sammen sluttede koret, strygerensemblet, to trompeter og et cembalo på storslået vis gudstjenesten af med postludiet “Nun dankt alle Gott”, inden omkring halvdelen af deltagerne fortsatte til Thinghuskroen i Vestervig, hvor kaffebord og foredrag om Luthers salmedigtning satte punktum for en spændende aften, som Luther selv ville have nydt.