2013
Nyheder

Reformationsøl

Reformationsudvalget har en ambition om at brede reformationsjubilæet ud til en bredere kreds. Derfor har man ladet producere tre reformationsøl.

Af Ole Dybro

31. oktober 1517 slår Martin Luther sine 95 teser om afladen op på Slotskirkedøren i Wittenberg – det udløser en lavine i Europa og i 1521 indstævnes Martin Luther for rigsdagen I Worms med påstand om kætteri – det ender som bekendt med, at Luther lyses i rigens akt som fredløs og lyses i kirkens band.
 
I dag har vi i Danmark en evangelisk luthersk Folkekirke – og dermed en forpligtelse til at besinde os på arven fra reformatoren Martin Luther.
 
Øllet er på reformationstiden en daglig drikkevare, da man i disse tider med hyppige pestudbrud, med rette nærede mistro til drikkevandet. Og selv hadet mod fremmede, kunne næres af denne – ofte var rygter i omløb, at det var jøder, der havde forgiftet vandbrøndene.
 
Mælk fandtes aldrig i overflod og brugtes i øvrigt til smør-og osteproduktion – som drikkevare var det forbeholdt syge, børn og ammende mødre.
 
Vist forstod man at konservere frugtsaft men sukker som konserveringsmiddel var dyrt og kostbart som importvare.
 
Grundlæggende var Martin Luther af den opfattelse, at Gud havde givet mennesker næringens to grundformer i kornet, nemlig brødet og øllet.
 
Det vides, at børn over ca. 8 år allerede drak både øl og vin – det skal dog siges, at øllet var af tyndere kvalitet end nutidens.
 
Luther kunne også ytre sig negativt om drikfældigheden: “Vores tyske djævel er en god vinslange og hedder druk – drik blot, så ulykken kommer over jer” – men den slags bemærkninger er sjældne – som oftest har han et meget positivt syn på vin og øl, dog med den nuanceforskel, at han grundlæggende mener, at øllet er godt solidt håndværk, mens vinen er velsignet i Skriften selv (altså Bibelen).
Luther skriver, at man bør byde gæster et godt drikkelag, så de bliver muntre, thi Skriften siger: “brødet styrker menneskets hjerte men vinen gør det fornøjet”.
 
Luther udtaler sig ofte om forskellige egnes øl. Naumburger øl har en god virkning på forstoppelse, Wittenberger øl har god diuretisk, vandladende, virkning. Selv elsker Martin Luther Naumburger Bier og frem for alt Torgau øl, som er øllets dronning. Torgisch Bier er højt skattet til festlige lejligheder og Einbecker Bier er en særlig maltrig og højt værdsat Vollbier.
 
Da Luther midt under Bondekrigen 1525 gifter sig med den bortløbne nonne, Katharina von Bora, gifter han sig samtidig med en dygtig brygmester. Det var almindeligt kendt, at især klostrene rummede stor faglig viden om ølbrygningens ædle kunst. Katharina havde været nonne i Nimbschen, hvorfra hun tog flugten, da en købmand fra Torgau, Leonhardt Koppe, leverede sild og fyldte de tomme tønder, da han igen forlod klosteret.
 
Luther har livet igennem været meget bevidst om, at han i Katharina havde den mest kyndige brygmester i Wittenberg – hendes øl har været let, tyndt øl uden stor alkoholprocent – i klostrene kaldtes det Kofent – konventsøl – da en forsamling af brødre eller søstre i klostrene benævnedes konvent.
 
I 1510 havde næsten hvert andet hus i Wittenberg bryggeret, men kun de færreste havde bryghusinventar, så man lejede af byrådet og fik evt. også hjælp af byens bryggerkarl. 
 
Husholdningen i Luthers hjem har været meget omfattende, da hyppige gæster, familiemedlemmer og studenter som lejere fyldte godt om det daglige bord. Fra bordet nedskrev flere af Luthers medarbejdere, hvad der blev sagt i godt selskab, de såkaldte Bordtaler. 
 
Luthers bordfæller har dagligt konsumeret 60-80 liter Kofent – det formodes derfor, at Katharina foruden kurfyrstens bygmalt også selv har produceret byg.
 
Ølbryggeri og ølsalg var bundet til borgerretten – kvantum var fastlagt og desuden det kvantum, det var tilladt at sælge. 
 
Luther fordømmer, når folk søger at svindle med øl – ølbedrag er omtrent lige så slemt som ægteskabsbrud og åger – derfor finder han det rigtigt, at ølbrygning reguleres ved licens og koncessioner, udstedt af byrådet.
 
Kofent har ikke været særlig holdbar, højst 2-3 måneder, alt efter årstid – man bryggede gerne 4-600 liter ad gangen. 
 
Katharina aftappede gerne 2 gange, så den første øl var bordøl, mens den sidste var tyndt øl, Kofent. Større steder var det første øl omtrent som en stærk eksportøl – det næste som middelstærkt bordøl og det sidste som letøl.
 
27.febr. 1532 skriver Luther fra Torgau til Käthe: “Jeg sover overmåde godt, omtrent 6 ell. 7 timer i træk og så endda 2 ell. 3 timer mere. Jeg tror, det er øllets skyld, skønt jeg er ligeså ædruelig som i Wittenberg.”
 
Han kunne dog også spøgefuldt true Katharina med ikke at vende hjem, før det nye bryg var færdigt.
 
Dette ordsprog tillægges Martin Luther:
 
Iss, was gar ist.
Trink, was klar ist.
Red, was wahr ist.
 
Spis, hvad der kogt
Drik, hvad der er klart
Tal, hvad der er sandt

Se folder om reformationsøllet