At komme Gud nærmere

Aalborg Stiftsavis nr. 3 - 2003

Tekst: Tekst: Karen-Marie Holst Jannerup
Foto: Flemming Stentoft, Xryds

"Med glæde har jeg holdt foredrag om bøn og spiritualitet og med glæde bedt for og med andre. Det er bare ikke faldet mig ind, at jeg selv havde behov for det. Det er lidt uhyggeligt", udtaler sognepræst Elisabeth Lidell. Hun var i sommeren 2000 på en uges ophold i et katolsk kloster i England. "Efter et par dage med samtaler med en jesuitmunk, spurgte jeg ham, om han ville bede for mig - og det gjorde han. Det var bare godt, og jeg var også til skrifte hos ham. Det har givet mig en ny frimodighed i forhold til mine sognebørn i Risskov ved Århus og i forhold til de samtaler, jeg har som sognepræst. Ved afslutning af en samtale spørger jeg ofte, om jeg skal bede for dem og lyse velsignelsen med håndspålæggelse og altid sådan, at folk kan sige ja eller fravælge dette."

Vores religiøse biografi

Elisabeth Lidell fortæller, at hun herefter inviterede til 4 aftner, hvor temaet var: Livshistorier og kristendom: "Det at fortælle sin livshistorie kan give en rød tråd i livet. Ved disse samtaleaftener satte vi fokus på vores religiøse biografi, vores åndelige CV, og vi talte med hinanden om, hvilke forhold der i særlig grad har haft betydning for vores tro. Hvilken betydning har ritualer og åndelig praksis for troen?" I gruppen talte man åbent om og prøvede måske at tegne den enkeltes gudsbillede. En anden aften var det trospraksis, som var emnet. Elisabeths Lidells erfaring er, at mennesker ønsker at sætte ord på troen og deres længsel efter Gud, jvf. Salmernes Bog 42,2: "Sådan skriger min sjæl efter dig, Gud". Og hun fortsætter: "Åndelig vejledning er det samme som bønsvejledning. Det er at hjælpe det enkelte menneske til at opdage, hvor Gud er nærværende i hans eller hendes liv og ledsage det menneske derhen, til det sted, (S. Kierkegaard) i ydmyghed, i og med man giver plads til Helligånden."

Åndelig vejledning

Lidell tilbyder mennesker at komme hos sig til åndelig vejledning. Forløbet er 1 gang om ugen, 30 minutter pr. gang - igennem 3 måneder. Inden folk kommer til åndelig vejledning første gang, beder hun dem om at overveje: "Hvad er din dybeste længsel?" Det kan bl.a. være: Fællesskab om troen, ønske om at finde Gud, at få et religiøst sprog, hjælp til et dagligt ritual, at få prikket hul på blufærdigheden og få hjælp til at bede og sætte ord på det med troen.

Søren Kierkegaard siger et sted: "at bede er at ånde". Derfor er spørgsmålet om, hvorfor vi beder, et dumt spørgsmål. Hvis vi ikke trækker vejret, dør vi. Ikke at bede medfører åndelig død. Alle har brug for en åndelig vejleder. Det vidste Martin Luther. Det ved Desmond Tutu. Hvis man i sit liv har en længsel efter Gud i sit hjerte, er det fint at få en medvandrer på sin åndelige vej.

Konfirmanderne lærer at bede

Det er Elisabeth Lidells ambition at lære konfirmanderne at bede til Gud, så de ikke er alene, når de kommer ud i livet. Konfirmanderne lærer selv at formulere bønner, som bliver brugt i gudstjenesten, og som de selv kan bruge og arbejde videre med. Mange af børnene i Risskov er ikke døbt, når de begynder konfirmandundervisningen og har ikke noget forhold til kirke og kristendom. Lidell forsøger at lære dem at bruge bønnen i kontakt til Gud, men også helt praktiske ting som at slå korsets tegn efter velsignelsen og efter altergangen.

Kristen praksis

"Bønnen er en del af den kristne praksis, og en morgenbøn kunne f.eks. lyde: "Gud velsign du denne dag og lad mig selv være en velsignelse for andre." Om aftenen kan man tænke kærligt tilbage på dagens oplevelser: "Hvor var Gud nærværende i dag, og hvad kan jeg sige tak for i dag?" Bøn er troens åndedræt. Fadervor er Jesu egen bøn til mennesker. Bøn er en slags samtale mellem Gud og os - en levende relation. Længslen er det første skridt. Gud er der, og Gud vil, at vi banker på. Vi skal vende os mod Gud," siger Elisabeth Lidell, som fortsætter:

"Det kan være godt med faste daglige ritualer, hvor man skaffer sig rum, plads og tid for bøn og gudsnærvær. Man kan tænde et lys, måske foran en ikon eller en vase med blomster, sætte sig og sige til sig selv: "Her er jeg for dit åsyn Gud". Man kan f.eks. også læse en Davidssalme fra Det gamle Testamente højt og tænke over, hvad de ord vil sige til mig i dag? Prøv at høre dem som Guds kærlige tale til dig og sæt evt. dit eget navn ind i teksten. Endelig kan man bede for dagen, i sit råb om hjælp, i sin tak, i sin forbøn og slutte med et Fadervor."

Salmebogen som bønnebog

Den nyudgivne salmebog indeholder en hel bønnebog og et afsnit om bibelord til opmuntring og trøst fra side 881 til 962. Her er megen hjælp at hente for mennesker som søger ord og formuleringer til bøn og kristen meditation og længes efter at sætte ord på troen. Det kan også være udbytterigt at deltage i en såkaldt retræte. Lidell forklarer:

"Jesus siger til disciplene efter en periode med megen travlhed: "Kom I med mig til et øde sted, hvor I kan være ene og hvile jer lidt." Det er det, man gør i retræten - man er sammen med Gud på et øde sted. Mange mennesker har erfaret, at det er godt at lytte til sin længsel og tage et par dage på en retræte og på den måde komme Gud og sig selv nærmere."

Moderne pilgrimsvandringer

"Pilgrimsvandring er en anden måde at holde gudstjeneste på, hvor vi lader troen folde sig ud og giver evangeliet ben at gå på. Vi giver kirken krop og bruger naturen som klangbund for Guds ord. Vandringens monotone rytme gør, at sjælens ydre lag skrælles væk, og man når ind til de dybere lag og får kontakt med gammel glæde, gammel sorg og får kontakt med sig selv og kontakt med Gud." Sognepræst Elisabeth Lidell holder mange foredrag om pilgrimsvandring, leder pilgrimsvandringer og har bl.a. sine konfirmanderne med på en pilgrimsvandring.

"Når man går i fællesskab, taler man så godt sammen også om livets grundspørgsmål: "Hvor kommer du fra, hvor er du på vej hen og hvorfor?" Meget af en pilgrimsvandring foregår i stilhed, afbrud af pauser, "raster", hvor man kan synge en salme, høre en tekst fra bibelen, besøge en kirke, se et alterbillede eller holde nadvergudstjeneste i det fri. Ord og billeder kommer til at stå meget stærkt, når man går der i stilheden og bare vandrer i naturen, i Guds store katedral.

At give troen krop

Det er vigtigt at sætte ord på troen - at lade troen folde sig ud og give den krop. Pilgrimsvandring er at bede med fødderne og kan hjælpe mennesker til at genopdage, hvor Gud er i det enkelte menneskes liv." Elisabeth Lidell siger til slut, "at hele livet er en spændende vandring med Gud, på vores op- og nedture, vildveje og hovedveje, i regn og solskin, men det er en spændende rejse og et løfterigt ord kan vi læse i 5. Mosebog 31,6: "Vær modige og stærke! Vær ikke bange, og nær ikke rædsel for dem, for Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i stikken og svigter dig ikke."

"Hvis ikke Herren bygger huset, arbejder bygmestrene forgæves!"

Salmernes Bog 127,1

På Pastoralseminariet i Århus bliver de studerende (teologiske kandidater) undervist i bøn og spiritualitet af Elisabeth Lidell. I løbet af to formiddage arbejder de kommende præster med temaet "Bøn". Første formiddag gælder kirkebønnen, hvor ønsket er, at de studerende finder glæden ved selv at lave en ny bøn til hver søndag. Metoden er Luthers firfoldige krans, som hjælper til at åbne teksten:

1. hvilken lære kan jeg uddrage af dette her? (meningen med teksten);
2. hvilken syndsbekendelse, skriftemål, udspringer sig da i mit hjerte?;
3. hvilken tak vil jeg da sige til Gud?;
4. hvilken bøn vil jeg da bede?

De studerendes nyskrevne kirkebøn bliver kommenteret og diskuteret i gruppen. Anden formiddag arbejdes med situationer, cases, som de kommende præster vil kunne komme ud for, ved et dødsleje, på en konfirmandlejr, bibeltime på et plejehjem, og der bliver formuleret og diskuteret en bøn til brug i den givne situation. Lidell understreger vigtigheden af præstens egen trospraksis, at forbindelsen til kilden er der for ikke at præsten selv skal tørre ud, brænde ud. - "At bede er altså også en embedspligt."

Øvrige tilbud i pastoralseminariets undervisning i bøn og spiritualitet er en to døgns retræte i Skovhuset med temaet: kaldelse og et tilbud til hver af de enkelte studerende om 3 personlige samtaler i løbet af semesteret.

Stiftsavisen

Årgang 2003
Redaktion og abonnement

Andre årgange

• 2010
• 2009
• 2008
• 2007
• 2006
• 2005
• 2004
• 2003
• 2002
• 2001
• 2000
• 1999